Vi begyndte som rådgivere. Så byggede vi analyselaget, rådgivningen manglede - AI-native.
Paypilot er bygget i København af folk, der har siddet på den anden side af bordet: i møder med webshops, der hverken kunne få svar på, hvad deres betalinger kostede, eller om en billigere udbyder ville koste dem omsætning i tabte ordrer. Ikke fordi ingen ville sige det, men fordi tallene lå spredt hos parter, der aldrig havde samlet dem.
MCP åbner 28. oktober 2026 · Free og Pro
Fra Advisoa til Paypilot.
Vi så behovet for gennemsigtighed indefra.
Vi arbejdede begge hos Nets, der i dag er en del af Nexi Group. Her var vi med til at opbygge salgsteamet og udvikle betalingsløsningerne til små og mellemstore virksomheder. Vi så på tæt hold, hvor svært det var for virksomhedsejere at gennemskue deres aftaler, forstå omkostningerne og vide, om de betalte en fair pris.
Det blev grunden til, at vi sagde op og stiftede Advisoa: at skabe gennemsigtighed og sikre virksomhedsejere fair vilkår på deres betalingsløsninger.
Vi rådgav webshops om betalinger.
Arbejdet var konkret: gennemgå aftaler, regne på gebyrer, forhandle med indløsere og finde ud af, hvorfor transaktioner blev afvist. Vi endte med at forhandle for over 4.000 virksomheder. Men hver opgave startede forfra med at samle data i hånden, fra systemer der ikke talte sammen.
Problemet var ikke rådgivning. Det var adgang.
Ingen kunne svare på, om den billigere udbyder også var den bedre. En lavere sats er let at love; flere afviste betalinger er svære at opdage, og de koster mere end satsen sparer. Pris og performance var det samme blinde punkt.
En rådgiver kan finde besparelsen én gang. Den forsvinder igen, så snart kortmixet, markedet eller 3DS-reglerne skifter. Det, kunderne manglede, var et lag, der målte hele tiden, og som de selv kunne læse.
Så byggede vi laget.
Vi skiftede navn, fordi produktet skiftede karakter. Advisoa var mennesker, der rådgav. Paypilot er infrastruktur, der kører: koblet på shop, gateway, indløser, bank og regnskabssystem, med screening og bogføring gratis fra dag ét.
Bogføringen kom oven på, da bogføringsloven landede. Vi mener, den burde have været en del af det, udbyderne tilbød deres kunder. Ingen gjorde det, så vi tog opgaven, og derfor er den gratis. Man skal ikke betale for at overholde loven.
Navnet siger, hvad det gør. Autopiloten passer betalingerne. Du beholder styringen.
Og vi byggede det AI-native.
Din agent skal kunne mere end at svare. Derfor åbner MCP-serveren på både Free og Pro 28. oktober 2026, og derfor kommer REST API og CLI ved siden af den: afstemning, bogføring og oprydning skal kunne køres, ikke bare slås op. Vi eksekverer ikke betalinger. Vi ejer laget ovenover.
Vi tjener ikke en krone på din transaktion. Det er derfor vi kan sige sandheden om den.
Kontrol-laget over hele betalingsflowet.
Fra ordren rammer shoppen til posteringen står i regnskabet skal der være ét sted, hvor tallene kan læses. Performance, gebyrer, fejlårsager, afregninger, posteringer og restposter. Ikke som seks integrationer, du selv skal holde sammen på, men som ét lag der ligger over dem.
Vi starter i Danmark, fordi det er her, vi kan komme hele vejen rundt. Et marked, hvor kontrol-laget faktisk er komplet, er mere værd end fem markeder, hvor det er halvt.
Det, vi holder os selv op på.
Historien forklarer, hvorfor Paypilot findes. Manifestet er de syv principper, vi bygger efter, og som du kan holde os op på: dataejerskab, priser der kan gøres op, ingen eksekvering af betalinger, lukkede bøger som resultat, åbenhed af princip, en agent der kan handle og ikke kun spørge, og et spor bag hvert tal.
Læs vores manifest ↗Dansk selskab, dansk jurisdiktion.






Dit betalingsflow.
I din egen agent.
Få besked, når Paypilot MCP åbner den 28. oktober. Screening og automatisk bogføring er klar i dag.
MCP åbner 28. oktober 2026 · Free og Pro